Søg efter

Styrkelse af forskellige stemmer gennem flersproget skrivning og innovativ digital uddannelse.

Projektet » Nordic Multimedia Writing LAB « styrker ældre unge og voksne med forskellig baggrund, støtter undervisere, der arbejder i multikulturelle miljøer, og fremmer flersproget skrivning gennem innovativ anvendelse af digitale undervisningsværktøjer og teknologier.

Få mere at vide om projektet
Se tilgængelige kurser

Hukommelsens økologi: Transgenerationel økopoetik i multimedier

Ønskeliste Del

Om kurset

This six-week studio course invites poets, eco-artists, and interdisciplinary creatives to explore the profound relationship between environmental memory, transgenerational storytelling, and multimedia poetics. Designed for participants with a foundation in writing and an openness to experimentation, “Ecology of Memory” uses poetry as a primary method of inquiry into environmental justice, ecological grief, and ancestral connection —the course emphasizes transgenerational dialogues and ecological memory through multimedia expressions, and culminates in the creation of a thematic body of work Led by poet, translator, and multimedia artist Elizabeth Torres (Madam Neverstop), the course centers on five key creative phases: writing, sounding, visualizing (art), visualizing (video), and performance.

Drawing from environmental criticism, affect theory, and poetics of memory, the course emphasizes embodied, archival, and community-driven creation.

Each week focuses on a specific mode of expression, supported by theoretical readings, transgenerational conversations, local environment engagement, and artistic practice. Participants will produce a body of interdisciplinary work ready for public presentation, submission to literary journals, and/or inclusion in the Poetic Phonotheque archive.

 

 

Theoretical Framework

This course is grounded in the evolving field of the Environmental Humanities and second-wave ecocriticism (Buell, Heise, Alaimo), which emphasize socio-ecological entanglements, environmental justice, and the affective, lived experience of ecological crisis, as well as Fritjof Capra’s Principles of Life.

This course also draws from Tom Bristow’s lexicon of “Memory” (2014), each week aligning with one of the classical elements of poetics: Mimesis (representation), Ethos (character), Mythos (plot), Opsis (spectacle), Peripeteia (reversal), and Melos (melody).

Participants are invited to embody the archive, becoming living repositories of cultural and ecological memory. The course integrates oral history, acoustic ecology, eco-visuality, and ritual performance to honor both inherited knowledge and emergent creative forms.

Vis mere

Kursets indhold

Uge 1: Mimesis – INTRO
I denne uge introduceres mimesis som en økologisk og affektiv metode til repræsentation. I stedet for blot at kopiere naturen, beskæftiger vi os med det, som Tom Bristow kalder "miljøhumanioras relationens poetik" (Bristow, Living Lexicon), hvor vi trækker på Lawrence Buells miljømæssige fantasi for at udforske, hvordan hukommelse bliver et instrument for miljømæssig kontinuitet og pleje. Inspireret af Fritjof Capras Principles of Life omformuleres mimesis her som en analog handling - et poetisk værktøj til at overføre både biologiske og følelsesmæssige økosystemer på tværs af generationer. Vi bevæger os væk fra lineær historie mod et net af levende hukommelse. Praksisser: - Naturdagbog og indsamling af mundtlig historie fra ældre slægtninge eller medlemmer af lokalsamfundet. - Påbegynde et hukommelsesleksikon baseret på økologiske erindringer på tværs af generationer. - Workshop: "Hvor berører min hukommelse jorden?" Øvelse: Skriv et digt eller et poetisk kort, der sammenvæver forfædrenes historier om jorden med personlige sanseoplevelser. møder. Fremhæv forsvundne økosystemer eller truede steder, og reflekter over, hvordan poetisk hukommelse fungerer som en form for økologisk modstand (Haraway, Staying with the Trouble). 'M'imesis - imitation/repræsentation Mimesis er en fuldstændig holistisk, analog kommunikationsform, hvor "verden er opfattes som variation på kontinuerlige dimensioner, snarere end genereret ud fra diskrete elementer. Det ville være værdifuldt for vores naturhistoriske samlinger og kulturarkiver (ejet, indekseret og vedligeholdt af mennesker for mennesker) kunne understøtte en sådan forståelse og følelse af variation. Det ville hjælpe os med at anerkende de komplekse måder, hvorpå menneskelige organismer og deres miljøer er "gensidigt udfoldede og indfoldede strukturer" og hver især sammensættes på ny i og gennem deres udvekslinger. Desuden kunne vores indsamlingsinstitutioners fortolkningsrammer blive kalibreres til de måder, hvorpå "evolutionen demonstrerer biologiens foranderlighed og formbarhed i modsætning til dens permanens. Denne tilgang ville udløse miljømæssige følelser, som kunne udnyttes af en følsom kuratering af den besøgendes oplevelse.

Uge 2: Melos – Lydlandskaber / Resonanslegemer
Theme: The Poetics of Sound and the Affective Archive – Ecological Sensing Theoretical Focus: We shift from the visual to the auditory, asking how ecological memory is stored and transmitted through sound. Drawing on Gibbs’ claim that “emotional memory constitutes the largest part of our memory” and Angela Impey’s work on Sound, Memory, and Dis/Placement, we understand melos—following Bristow—as a rhythmic, embodied poetics. Sound becomes both archive and intervention. Sourcing inspiration from the archive of the Poetic Phonotheque offer models for how voice, ambient noise, and inherited melodies may act as rewilded testimony. Practices: • Field recording of local environmental sounds (streams, animals, machines, urban silence) • Story-circle: sharing intergenerational lullabies, songs, or sonic traditions • Readings and listening activities from various artists’ sound-based work and examples from the Poetic Phonotheque. Exercise: Create an eco-sonic collage or sound-poem combining voice, field recordings, and archival fragments. Explore affect and memory through resonance and rhythm, drawing from Freire’s Pedagogy of the Oppressed to understand listening as an act of relational pedagogy.

Uge 3: Opsis – Synets ritualer
Vi vender os mod opsis – spektaklet – ikke som passivt forbrug, men som en rituel handling af økologisk vidnesbyrd. Pierre Bourdieus begreb om det præ-symbolske minder os om, at før ord eller symboler træder ind, opfatter kroppen verden gennem en presserende, levet tilstedeværelse. Tom Bristows refleksioner over den visuelle hukommelse hjælper os med at betragte antropocænet som et teater for både fremkomst og forsvinden – hvor biodiversitet, levesteder og kulturel hukommelse samtidig går tabt og genopfindes. I denne ramme er billedskabelse hverken neutral dokumentation eller æstetisk distancering. Den bliver en legemliggjort praksis af vidnesbyrd – en affektiv og politisk tilstedeværelse. Vi vil arbejde med Ana Mendietas jord-kropsværker og Cecilia Vicuñas visuelle digte, hvis praksis udtrykker slægtskab, sorg og genopståen gennem ritualiseret betragtning. Gennem deres linse overvejer vi, hvordan det visuelle rummer sorgen uden at lamme den, og hvordan det kan indbyde til potentiale snarere end afslutning. Donna Haraways opfordring til at »skabe slægtskab« ud over genealogiske linjer får os til at tænke på at se som en handling, der skaber relationer, et middel til at skabe omsorg mellem arter og sammensætninger. I denne uges arbejde forstås synet som interværen: at se er også at røre, at anerkende og at indgå i gensidig tilstedeværelse.

Uge 4: Mythos – Filmisk hukommelse / Poetisk tid
Inspireret af Bristows mytologi og Buells idé om at »genfortolke« naturen fra det personlige til det planetariske udforsker vi den poetiske filmkunst som en måde at genfortælle erindringer, myter og miljøkatastrofer på. Gennem antropocænets linse som peripeteia – en vending eller et brud i den narrative kontinuitet – overvejer vi, hvordan filmkunsten muliggør en poetisk omformulering af personlige og planetariske beretninger. Myte, erindring og miljømæssig krise fletter sig sammen i den filmiske tid.

Uge 5: Ethos – Præstation og slægtskabsetik
Ethos, som det er blevet defineret i denne uge, henviser til kroppens etiske tilstedeværelse i et økologisk forhold. Med udgangspunkt i Augusto Boals *Aesthetics of the Oppressed* og Yotam Shibolets *Bodyminds in Movement* betragter vi performance som både modstand og erindring. Dette somatiske arkiv rummer økologisk sorg, forfædres gestus og omsorg på tværs af arter. Gennem samarbejdsbaserede og individuelle bevægelsesøvelser undersøger vi, hvordan kroppen bliver et bærer af økologisk viden.

Uge 6: Peripeteia – Fremtidens erindringer / Regenerativ poetik – Afslutning
Peripeteia – et begreb hentet fra det græske drama – markerer det øjeblik, hvor fortællingen tager en vending. Vi anvender dette begreb på erindringen: Hvad sker der, når vi vender erindringen fremad? Med udgangspunkt i Bristows idé om erindringen som opfindelse og Marcel Mauss’ begreb om den samlede historie sammensætter deltagerne værker fra de seneste uger til en regenerativ, generationsoverskridende installation. Arkivet er ikke blot et sted for tab, men et forslag: et spekulativt tilbud til fremtidige slægtninge.