’M’elody – melos’

Hvordan kunne en rytmeanalyse af miljøhumaniora se ud? Hvilke tonelejer og klangfarver kunne vi vælge imellem eller tilføje til vores erindringer? Overraskende nok kunne vi måske vende tilbage til en forestilling om den samlede historie. En stor del af dette essay bygger på Elspeth Probyns analyse, og det er afgørende at henvende sig til hendes forskning med denne forestilling om historien i tankerne. Probyn om Marcel Mauss: »Habitus er et vigtigt princip i Mauss’ bestræbelser på at forstå ’l’homme total’, en vision om en sociologisk redegørelse for totaliteten, der forener ’den lokale sammenhæng mellem form og indhold … det håndgribelige aspekt af det menneskelige liv … i relation til kroppen og dens materielle oplevelse, den

»arbejdsteknikker samt den rytmiske udførelse af rituelle og symbolske handlinger.«”

Kunne vi indføre noget lignende i vores miljøregnskab? Ville et sådant tiltag kræve

sameksistensen mellem det empiriske og det poetiske, det nedskrevne og det mundtlige, det symbolske og

subsymbolisk – hvor man både inspirerer og udfordrer hinanden? Denne form for opsøgende arbejde kan bane vejen

for en æstetik, der bygger på observation og dermed er dedikeret til bevægelse og opfindsomhed.

Måske vender vi tilbage til dynamiske oplevelsesfelter.

– Tom Bristow, Living Lexicon for the Environmental Humanities.

A Conversation on Deep Listening
by Elizabeth Torres (Madam Neverstop)

»For uden udforskning, uden praksis, kan individer ikke være virkeligt menneskelige. Viden opstår kun gennem opfindelse og genopfindelse, gennem den rastløse, utålmodige, vedvarende og håbefulde udforskning, som mennesker bedriver i verden, sammen med verden og med hinanden.«
– Paulo Freire, De undertryktes pædagogik.

Kære ven,

Der er så meget, jeg gerne vil have, at vi taler om, og det haster så meget med at komme i gang, at jeg føler, jeg må huske at bede min krop om at være stille og være opmærksom. Jeg må lære at lytte. Virkelig. Hvad er det, hjertet vil sige? Hvad sker der omkring mig, der bringer mig til dette punkt, til dette behov, til denne erindring? Hvad sker der i verden lige nu i forhold til, hvordan jeg har det, og hvordan reagerer mine tanker, mine følelser, mine bevægelser og min kreative udfoldelse på denne information? Hvad er det, hjertet virkelig vil sige?

Når vi bevæger os gennem vores følelsers og oplevelsers kompleksitet, er det vigtigt at tage højde for den bredere sammenhæng, vi befinder os i. Verden omkring os er i konstant forandring, og disse forandringer kan have en dybtgående indvirkning på vores indre verden. Ved at være opmærksomme på de ydre begivenheder og omstændigheder, der præger vores liv, kan vi bedre forstå sammenhængene mellem vores indre og ydre verden. Denne bevidsthed giver os mulighed for at reagere mere autentisk og kreativt på de udfordringer og muligheder, der opstår.

I løbet af de seneste 5 år er jeg helt ubevidst blevet arkivar. Jeg startede »Poetic Phonotheque« under pandemien ved at bede digterne i mit netværk om at sende mig en lydoptagelse af et af deres digte på et hvilket som helst sprog. Alene i den første uge modtog jeg omkring 100 digte. Arkivet rummer nu tusindvis af multimediedigte, i lyd- og videoformat, fra hele verden og på mange sprog, som et levende vidnesbyrd om vores behov for at dokumentere, fortælle og videregive de historier, der omgiver os.

Men historien om Poetic Phonotheque begynder langt tidligere end det. Da jeg var barn i Bogotá, Colombia, blev jeg ofte draget mod Casa de Poesía Silva, et kulturelt fristed, hvor digtere samledes for at dele deres værker. Dette fortryllende sted rummede et bibliotek fyldt med litterære klassikere, en boghandel og en fonotek – et særligt rum med en receptionist, hvor man kunne sidde og lytte til kassetteoptagelser af digtere fra svundne tider. Med hovedtelefonerne på fordybede jeg mig i fortidens stemmer.

Mine hyppige besøg i dette fristed lærte mig den dybe betydning af at læse poesi højt. Jeg lærte kunsten at intonere, åndedrættets rytme, stilhedens kraft og ordenes iboende musikalitet. Men der var en endnu dybere lære at hente: lydarkivet var en portal til en anden verden, hvor de ældres visdom blev bevaret og videregivet gennem deres talte ord. Disse lydminder havde så stor betydning, at jeg 25 år efter at have forladt Colombia følte mig kaldet til at oprette et lydarkiv til fremtidige generationer.

Som en del af dette kursus vil jeg gerne opfordre dig til at udforske Phonotheque, lade dig inspirere af den og overveje at indsende et bidrag. Det kan være noget, du skaber i denne lektion, eller noget, du laver inden kursets afslutning.

We understand melos as a rhythmic, embodied poetics. Sound becomes both archive and intervention. Angela Impey, in her work Sound, Memory, and Dis/Placement, eloquently states that “the sonic qualities of physical spaces and the affective aspects of sound and music-making influence how experiences are remembered at particular historical and geographical junctures.” This highlights the profound impact that sound has on our memory and how it can shape our understanding of the world around us.

Der er spørgsmål. Så mange spørgsmål. Så meget støj både indeni og udenfor os. Vi må lære, at vejen ikke fører os til svar, men til dybere spørgsmål. Derfor inviterer jeg jer i denne uge til at reflektere over »Listening Questions« af Pauline Oliveros, hvis arbejde og lyttepraksis har lært os, at dyb lytning er en handling, der kræver dyb engagement. Oliveros opfordrer os til at lytte ud over overfladen, til de lydlag, der bærer følelsesmæssig og historisk tyngde. Hendes praksis lærer os at være til stede, at indstille os på finesserne i vores lydmiljø og at omfavne de spørgsmål, der opstår gennem denne opmærksomme lytning.

I denne uge vil din øvelse føre dig ud på en opdagelsesrejse i dybden af dit lydmiljø og de minder, det rummer. Ved at forholde dig til lydene omkring dig vil du afdække lag af betydning og sammenhæng, som du måske ikke har lagt mærke til før. Denne øvelse vil hjælpe dig med at udvikle en dybere forståelse af, hvordan lyd kan fungere både som et arkiv og en indgriben, der bevarer og forvandler den økologiske hukommelse.

Som en øvelse skal du – i stedet for at skrive (eller som supplement til at skrive) – skabe en øko-sonisk collage eller et lyddigt. Dette kreative værk vil kombinere din stemme, feltoptagelser og arkivfragmenter for at udforske lydens følelsesmæssige og hukommelsesfremmende egenskaber. Derigennem vil du fordybe dig i principperne for dyb lytning. Gennem denne øvelse vil du ikke blot dokumentere de lyde, der former din økologiske hukommelse, men også reflektere over, hvordan disse lyde påvirker dine tanker, følelser og kreative udtryk. 

Nu hvor vi begiver os ud på denne rejse for at udforske melos, skal vi huske på, at lyd ikke blot er en passiv kulisse i vores liv, men en aktiv medvirkende faktor i skabelsen og bevarelsen af minder. 

SPØRGSMÅL TIL LYTTEØVELSER

»Mulighedernes verden er lyd«
1 Hvad er dit tidligste minde om lyd? Hvordan har du det med det nu?
2 Hvornår lægger du mærke til din vejrtrækning?
3 Hvad er opmærksomhed?
4 Kan du forestille dig at komponere eller improvisere et stykke baseret på vejrtrækningsrytmer?
5 Hvilken lyd minder dig om hjemmet?
6 Lytter du efter lyde i dine drømme? Hvad hører du? Hvordan påvirker det dig?
7 Den anerkendte historiker William H. McNeil har for nylig i sin bog *Keeping Together in Time* argumenteret for, at »koordineret rytmisk aktivitet er grundlæggende for livet i samfundet«. Kan du forestille dig at følge et rytmemønster i din dagligdag og skrive om det?
8 Kan du forestille dig et rytmemønster til rytmecirklen med din egen form for notation?
9 Kan du forestille dig at komponere eller improvisere et stykke for stemmer ved hjælp af opmærksomhedsmønstre?
10 Hvad er lyd?
11 Hvad er at lytte?
12 Hvilke handlinger er normalt synkroniseret med lyd?
13 Hvornår mærker du lyden i din krop?
14 Hvilken lyd fascinerer dig?
15 Hvad er et lydlandskab?
16 Hvad hører du lige nu? Hvordan ændrer det sig?
17 Hvor mange lyde kan du høre på én gang?
18 Hvor langt væk kan du høre lyde?
19 Er du sikker på, at du hører alt, hvad der er at høre?
20 Hvad mere kunne du høre, hvis du havde større ører? (eller mindre)
21 Kan du høre flere lyde, hvis du er stille? Hvor mange flere?
22 Hvor længe kan du lytte?
23 Hvornår lytter du ikke?
24 Kan du undgå at lytte, når der lyder noget?
25 Prøv at lade være med at lytte til noget. Hvad sker der?
26 Hvordan kan du undgå at lytte, hvis dine ører aldrig lukker sig?
27 Hvilken betydning har en lyd for dig?
28 Hvad er din yndlingslyd? Hvordan opstår den? Hvornår kan du høre den? Kan du høre den nu?
29 Hvordan lyder det lydbillede, der omgiver det sted, du befinder dig på lige nu?
30 Hvordan formes lydbilledet? Eller hvad udgør et lydbillede?
31 Hvordan lyder lydbilledet i dit kvarter?
32 Hvordan lyder lydbilledet i din by?
33 Hvor mange forskellige lydbilleder kan du forestille dig?
34 Hvad vil du gerne have med i dit eget lydbillede?
35 Hvad ville du optage for at repræsentere dit lydbillede?
36 Hvilken lyd får dig til at gruble?
37 Hvilken lyd giver dig gåsehud?
38 Hvilken lyd får håret til at rejse sig på dit hoved?
39 Hvilken lyd ændrer din vejrtrækning?
40 Hvilken lyd vil du gerne have hvisket i øret?

Pauline Oliveros.