Poesi i kroppen: En tilgang til performancepoesi

Ønskeliste Del

Om kurset

 

Ud over at være alle de andre ting, det er, er skrivning en form for kommunikation. Processen er ikke afsluttet, før den har formidlet noget til andre. Til det bruger vi sprogets koder, de tegn og betydninger, som vi har lært gennem formelle og uformelle metoder, både rationelle og sensoriske. Det er vores vigtigste redskab, men også vores begrænsning. Vi kan aldrig være sikre på, at budskabet er nået frem, som vi havde tænkt os, og det er måske ikke umuligt. Litterære tekster fortolkes på mange måder, nogle gange på modstridende måder. Dette faktum tvinger os ikke til at opgive indholdets præcision og energi, men det giver os mulighed for at overveje potentialet for mulige ekkoer.

Et klassisk eksempel er digtet "Verde que te quiero verde" af Federico García Lorca, hvor "grøn" repræsenterer livet for nogle og døden for andre. Hvor relevant er denne forskel? Forholdet mellem de to begreber er iboende og uundgåeligt. Digtet har bevæget millioner af læsere over hele verden, og det gør det stadig næsten hundrede år efter, at det blev skrevet. Ville det ikke være en beundringsværdig præstation at skrive en tekst om døden, som inspirerer andre til håb?

Dette kursus henvender sig til forfattere og oversættere, der er interesserede i at udforske tekstens kommunikative værdi ud over dens egentlige betydning og rammerne for specifikke sprog. Grafisk præsentation, lyd, scenisk tilstedeværelse, rytme, fortolkningskontekst og teknologiske ressourcer er nogle af de værktøjer, der giver os mulighed for at forstærke ords udsendelse og andre egenskaber, som de bærer ud over deres betydning.

Vi vil fokusere på den poetiske tekst, først og fremmest på grund af dens alsidighed. I et retorisk spil kunne man sige, at et digt er alt, undtagen det, der ikke er et digt. Og for det andet fordi det er nødvendigt at koncentrere sig om et specifikt og håndterbart studieobjekt. Hver deltager vil begynde med sit eget begreb om et digt og arbejde derfra. Men de øvelser og diskussioner, der foreslås her, kan også være nyttige og inspirerende for en sanselig og mangefacetteret tilgang til enhver form for skrivning.

Vis mere

Kursets indhold

Modul 1: Visuel poesi
Hvad er et digt? Den indbyggede frihed i det poetiske skaberværk gør det vanskeligt for litteraturteorien at definere og afgrænse poesi. Når vi forsøger at gøre det, sidder vi ofte tilbage med indtrykket af, at enhver foreslået beskrivelse udelukker en eller anden forfatter eller et digt, vi kender. Som vi nævnte i indledningen, er et digt alt undtagen det, der ikke er et digt. Hvis vi fokuserer på det skrevne digt – den slags, der kan gengives med symboler på en overflade eller en side – og tager højde for de uundgåelige undtagelser, er der ét element, der adskiller det fra ikke-poetiske tekster: dets form. Et digt er næsten altid skrevet på vers, indeholder tomme mellemrum og har en begyndelse og en slutning, der er umiddelbart synlige. Det er ikke begrænset af et fast format eller styret af et syntaktisk regelværk. Hver margen, hvert linjeskift, hvert valg af mellemrum, hvert element udgør en del af den kreative handling. Det er ud fra denne fornemmelse af visuel og strukturel fleksibilitet, at vi vil undersøge digtets form og dets potentiale.

Modul 2: Tekst som lyd
Hvert digt er på en eller anden måde en form for sang. Selv når vi skaber det med henblik på højtlæsning eller som skriftlig tekst, vil det nå frem til læseren som en form for lyd, med en stemme og en rytme. Der findes mange virkemidler, der fremhæver et digts klanglige kvalitet, såsom alliteration, gentagelse, versemål eller rim, samt variationer og tilpasninger heraf i vor tids mere udbredte frie versform. Når vi støder på sprogbarrieren – det vil sige, når vi præsenterer et værk for et publikum, der ikke kender eller ikke behersker det sprog, vi fremfører på – bliver tekstens klanglige dimension afgørende for at formidle følelser, betydning eller indhold. For at forstå helheden vil vi analysere dele eller komponenter af teksten som en auditiv oplevelse og studere eksempler på kunstnere, der synliggør disse aspekter.

Modul 3: Oversættelse
Litterær skabelse bygger på sproget, og derfor føler forfattere sig som regel mere engagerede og udtryksfulde på deres modersmål eller på det sprog, de bruger i dagligdagen. Af denne grund er vi afhængige af oversættelse for at kunne formidle vores værker til dem, der ikke kender det sprog, vi skriver på. De af os, der lever og arbejder på forskellige sprog, oplever ofte denne dikotomi som presserende – som et afgørende behov for at dele vores værker med det miljø, vi færdes i til daglig. Og vi støder på mange vanskeligheder i processen: at finde en god oversætter, manglende finansiering, usikkerhed omkring udtalen, forskelle i klang samt at finde de nødvendige netværk og kanaler til formidling. I dette modul vil vi udforske alternative oversættelsesformer, der kan lette kommunikationen og søgen efter en form for sprog uden grænser. Vi vil især fokusere på den praktiske del, på øvelser og forslag, der giver os mulighed for at afprøve vores egne veje, som kan anvendes på de sprog, vi bevæger os mellem, og så vidt muligt integrere det, vi har øvet os på i de foregående moduler.

Modul 4: Teknik
Dette modul undersøger teknikken som både en begrænsning og et redskab i den poetiske skabelsesproces. Tekniske valg – såsom struktur, gentagelse, stemme, digitale værktøjer og kompositionsmetoder – er langt fra neutrale, men præger tværtimod betydning og opfattelse. Vi vil undersøge, hvordan formelle valg skaber indhold, og hvordan forskellige teknikker kan anvendes ikke for at begrænse udtrykket, men for at udvide det.

Modul 5: Præstation
Dette modul fokuserer på poesi som en begivenhed i tid og rum. Oplæsningen flytter digtet fra siden til kroppen, stemmen og tilstedeværelsen og fremhæver rytme, lyd og den kollektive oplevelse. Vi vil undersøge, hvordan fortolkning, gestik og interaktion med publikum forvandler den skrevne tekst til en levende kommunikationshandling.