Traditionelt betragtes oversættelse som et middel til at overføre sproget i et givet manuskript (kildeteksten eller ST) til et andet sprog (målteksten eller TT). Oversættelse kan imidlertid også ses som en kunstform, idet oversætteren i selve oversættelsesprocessen faktisk skaber en ny litterær tekst baseret på den oprindelige kildetekst. Det er også muligt at gå et skridt videre og faktisk bruge oversættelsen som inspirationskilde til at skabe nye tekster. I løbet af de tretten år, jeg har arbejdet som oversætter, har jeg ofte opdaget de litterære teknikker, som de forfattere, jeg har oversat, anvender, og jeg har tænkt over, at disse teknikker potentielt kunne være en inspirationskilde i mit eget forfatterskab. Det smukke ved oversættelse er, at man ikke behøver at skabe en tekst for at have noget at arbejde med – den er allerede skrevet for en, hvilket er særligt gavnligt, hvis man lider af skriveblokering. Men selvom man ikke gør det, findes der masser af metoder og måder, hvorpå oversættelse kan hjælpe en med at udnytte det store potentiale, som ens skrivning rummer, og som man måske ikke har været klar over.
Marcel Proust, Lydia Davis, Haruki Murakami og Ágota Kristóf hævder alle, at de er blevet påvirket af og/eller har brugt oversættelseskunsten til at udfolde deres egne kreative stemmer inden for det skønlitterære forfatterskab. I dette kursus vil vi undersøge forskellige måder at tilgå oversættelse på inden for forskellige litterære genrer, og vi vil også kort se på, hvordan oversættelseskunsten har udviklet sig gennem århundrederne, samt de forskellige debatter, der er opstået som følge heraf – alt sammen noget, der kan bidrage til at skabe nye og spændende måder at arbejde med og tilgå oversættelse på og bruge den som inspirationskilde.
Vi vil også se nærmere på Damion Searles bog *The Philosophy of Translation*, hvor han diskuterer oversættelse som en filosofisk handling, især inden for fænomenologien. Et af hans vigtigste argumenter i den forbindelse er, at oversættelse, ligesom selve læsningen, i bund og grund er en rent subjektiv oplevelse, og at der derfor ikke findes nogen forkert måde at oversætte en given tekst på, ligesom der ikke findes nogen forkert måde at læse en tekst på (find linket til hele hans podcast nedenfor). Det er faktisk netop den slags åbenhed, der er nødvendig, når man nærmer sig enhver form for skrivning. Prøv at bevare den slags »åben« tilgang gennem hele kurset – din subjektive oplevelse af en tekst, uanset hvad den handler om, har værdi og kan også bruges senere i din kreative skriveproces. Derudover oplever nogle kreative forfattere af og til det, der kaldes en »skriveblokering«, hvor de føler, at de ikke længere kan skrive eller frembringe noget af værdi. Der kan være mange årsager til, at man udvikler den følelse, men uanset hvad er det bedste middel mod den ganske enkelt at skrive – hvilket er lettere sagt end gjort for dem, der lider under den tilstand. Men det er her, oversættelse kommer ind i billedet, for som nævnt før er alt, hvad du skal gøre, at finde en tekst – hvilken som helst tekst – på et sprog, du føler dig rimeligt fortrolig med (og du behøver for øvrigt ikke nødvendigvis at være modersmålstalende på det sprog), og så kan du faktisk komme i gang. Du opdager måske endda, at selve oversættelsen hjælper dig med at forbedre din stil og stemme på dit modersmål (eller hvilket sprog du nu skriver på) på måder, du ikke havde drømt om. Faktisk har Murakami skrevet, at for at frigøre sig fra det, han betragtede som det japanske sprogs begrænsninger i forbindelse med at skrive romaner, begyndte han at skrive på sit andetsprog, som var engelsk, og oversatte efterfølgende den tekst til sit modersmål, japansk, hvilket afslørede og gjorde det muligt for ham at opdage og udvikle sin egen unikke stemme på japansk. Han beskriver processen i dette uddrag fra sin samling *Novelist as a Vocation*, der er udgivet af *The Guardian*, hvor han nævner, hvordan forfatteren Ágota Kristóf også har anvendt den samme metode:
Ref.:
Searls podcast: (13) #252 – Oversættelsens filosofi: En dialog med Damion Searls – YouTube.
Opgave:
Læs Murakamis beskrivelse af, hvordan han brugte oversættelse til at finde sin egen stemme på japansk, og overvej hans beskrivelse af Ágota Kristófs tilsvarende tilgang.
Overvej følgende spørgsmål, skriv dem ned og drøft dem.
Hvad synes du om denne tilgang? Er det noget, du kunne tænke dig at afprøve? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?
Har du, ligesom Murakami, også et andet sprog, som du føler dig tryg nok ved at skrive på, så du senere kan oversætte det til dit eget sprog (eller det sprog, du er vant til at skrive på), for dermed at udnytte aspekter af dit forfatterskab, som du ellers måske ikke ville være opmærksom på? Hvilke sprog ville du overveje at arbejde med, og hvilken litterær genre ville du gerne prøve det i?