I denne uges undervisning vil vi fokusere på oversættelse af drama og de særlige udfordringer, der er forbundet hermed. Jeg har oversat adskillige danske skuespil til engelsk og har flere perspektiver, jeg gerne vil dele, men lad os først se på de forskellige tilgange, en oversætter står over for, når vedkommende arbejder med drama. I sit essay »The Performability and Speakability Dimensions of Translated Drama Texts« diskuterer Suh Joseph Che, hvordan drama adskiller sig fra andre litterære genrer. To af de vigtigste aspekter, man skal tage højde for, er dramaets »performabilitet« og »talbarhed«. Opførbarhed henviser til den gestiske dimension af teaterstykket, som ofte ikke er beskrevet i teatermanuskriptet og derfor er skjult. Det er i høj grad kulturspecifikt, det vil sige, at de gestiske aspekter vil variere alt efter, hvilket sprog eller hvilken kultur det oversatte stykke skal opføres i. Men da opførbarhed er nonverbal, har oversætteren næppe nogen indflydelse på opførbarhedsaspektet, bortset fra i nogle tilfælde, som jeg vil komme ind på senere.

Dertil kommer spørgsmålet om »speakability«, som vedrører alt, hvad der siges i teaterstykket, og som Geraldine Brodie går i dybden med i sin artikel »Translating for Theater«. Hun forklarer, at der er en ekstra dimension at tage højde for, når det gælder taleegnetheden i oversat teater, idet ikke alt oversat drama er beregnet til et teaterpublikum, men snarere til stille læsere, som det er tilfældet i de fleste andre litterære genrer. I så fald kan oversættelsen være mere fremmedgørende end tilpassende, da en oversættelse, der i højere grad er beregnet til stille læsning, kan bevare visse detaljer og det, der måske opfattes som akavede, ejendommeligt klingende vendinger, i modsætning til en oversættelse, der rent faktisk skal opføres. Et eksempel herpå er min oversættelse af H. C. Andersens skuespil *Horatio*, som oprindeligt blev skrevet i en stilistisk, forældet version af dansk ved brug af et rimskema med jambisk pentameter og heroisk kuplet, hvilket ikke var ualmindeligt for teateropførelser i Danmark på det tidspunkt (midten afdet 19. århundrede). Jeg valgte at give slip på den strenge form, fordi jeg prioriterede indholdet og var bekymret for, at det kunne blive kompromitteret, hvis jeg bevarede det jambiske pentameter og det heroiske kuplet. Jeg forsøgte dog at bevare tekstens shakespeareske stil ved at oversætte den til en mere forældet form for engelsk og forsøgte at få versene til at rime, hvor jeg kunne, uden at gå på kompromis med indholdet. Jeg håbede, at den kunne bruges til en opførelse eller i det mindste en oplæsning, men et uddrag af den endte med at blive offentliggjort i et online-tidsskrift, og den blev aldrig opført, og år senere indser jeg nu, at hvis den nogensinde skulle opføres, ville den skulle ændres for at appellere til et moderne publikum, fordi der er alt for mange detaljer og referencer, som ville forstyrre deres oplevelse. På den anden side blev Thomas Markmanns skuespil, *Twenty Minutes After Death* (*Død mands kvinde*), et nutidigt værk, som jeg oversatte, og som blev udvalgt til en oplæsning af Scandinavian American Theater Company i New York, aldrig udgivet eller tiltænkt et publikum til en stille oplæsning. Den oplevelse, jeg havde med at oversætte det stykke, var helt anderledes end med H.C. Andersens stykke, og jeg blev inviteret til New York for at deltage i prøverne, hvor mine input og forslag til at få replikkerne til at flyde bedre og finde passende gestik blev meget værdsat, især af skuespillerne (fordi jeg i deres øjne repræsenterede den danske dramatikers synspunkter, da han ikke havde kunnet være med). Hvilket bringer mig til det punkt, jeg ønskede at fremhæve tidligere, nemlig at oversættelsen af teatertekster, der er beregnet til opførelse, ofte indebærer ændringer, som skuespillere, instruktører og oversættere måske finder nødvendige for, at stykket skal fungere bedre, men disse ændringer opdages typisk under prøverne.  Sammenlign de to oversættelser, jeg nævnte tidligere (H.C. Andersens stykke, der er mere velegnet til et læsende publikum, og Thomas Markmanns stykke, der blev oversat med henblik på opførelse – du finder uddrag fra begge stykker nedenfor) – hvilket foretrækker du? Angiv dine begrundelser. Prøv at oversætte Thomas Markmanns stykke til et andet sprog (dit andetsprog eller et sprog efter eget valg) eller den første side af Oscar Wildes stykke *The Importance of Being Earnest* (se linket nedenfor). Lægger du mærke til noget anderledes ved at oversætte drama – nyder du at arbejde med dialog? Hvorfor? Angiv eller forklar dine begrundelser. Prøv nu at eksperimentere med at skrive drama (du kan for eksempel starte med at komponere en kort dialog). Synes du, det er lettere at gå til opgaven nu, hvor du allerede har prøvet at oversætte inden for den genre?

 

Teori:

 

Ref: Microsoft Word – 12 – Dimensionerne »opførbarhed« og »talbarhed« i oversatte dramatiske tekster

Microsoft Word – Brodie_Oversættelse til teatret_kapitel_AAM.docx

 

Uddrag fra »Tyve minutter efter døden«

                                                                                

 

                                                                                Scene 1

 

Collin and Helena step forth. Look out. Turn towards one another. Kiss each other. And they continue to kiss each other. Very carefully and very quietly. As though time has stopped or slowed considerably down. What will happen next? No, nothing. They just continue. They have got to stop! They don’t. It’s now getting embarrassing. It’s getting boring. It’s getting inconceivable. They can’t just stand there, without explanation, without anything else occurring – but they do. And how much time has now passed? It’s hard to say, but it’s as though we’ve moved past the state of embarrassment and boredom. And so a lot of time has probably now passed. Hey! Now they’ve stopped just as suddenly as they began. Helena looks out.

Helena:

Det begyndte ikke sådan. Det sluttede heller ikke sådan. Det var faktisk aldrig sådan.

 

Collin:

Hvad var det så?

 

Helena:

Ja, hvad var det så?

 

Collin:

Det var… det.

 

Helena:

Men det var det hele værd.

Collin looks at her head. Smiles.

Og så måtte han gå. Han lå bare der og ventede.

 

Collin:

Der er altså ikke meget mere at sige, bortset fra—

 

Ser ud mod publikum.

Tak for en rigtig hyggelig aften.

 

Helena

Han kunne ikke lukke øjnene hele natten.

 

Collin:

Hvad med lidt musik, mens vi venter?

 

Helena:

Og så skete det. Han hørte det. Og det var ikke musik.

 

Man kan høre lyden af fodtrin langt borte. Fodtrinene giver genlyd gennem den lange gang.

 

Collin:

Fantastisk. Kan du høre det? Lad os holde en fest. Lad os puste nogle balloner op. Lad os tage nogle sjove hatte på. Til helvede med livet, den gamle luder. Hun er alligevel ikke pengene værd. Du stikker den ind i hende. Du giver alt, hvad du har. Og så er det det.

 

Collin finds a “funny” hat and puts it on. Starts blowing up a balloon.

 

Helena:

Den lyd, han hørte, var sikkerhedsvagtens skridt. Den vagt, der var kommet for at ledsage ham fra cellen til kammeret. Der, hvor de vil spænde ham fast på en båre. Der, hvor manden i den hvide kittel vil sætte nålene i og vente på det første tegn. Der, hvor vagten vil spørge ham, om han har noget mere at sige.

 

Collin looks out. Pause. Lets go of the balloon and lets it fly swiftly away.

Collin:   

FEST!

 

 

The sound of the footsteps increases. Comes closer. Gets louder. Collin starts to dance. Ungracefully, awkwardly and slightly desperately.

 

Helena:

Vagten nikker til manden i den hvide kittel, som derefter påbegynder proceduren. Den første dosis vil få ham til at miste bevidstheden. Den anden dosis vil lamme hans åndedrætssystem. Den tredje og sidste dosis vil forhindre elektriske impulser i at nå frem til hans hjerne. Set udefra virker det hele tilsyneladende udramatisk, men indvendigt – er det som et udbrud fra helvede.

 

Alt er stille. De står begge lamslåede, men er stadig i live og kigger ud. Langt borte kan man høre et hjerte, der stadig slår.  

  

Link til et uddrag fra H.C. Andersens »Horatio« i Brooklyn Rail: 

 

Horatio af H.C. Andersen | InTranslation

 

Her er et link til den originale danske udgave af H.C. Andersens skuespil:

https://share.google/TQdBtfwyKRtRXwGVj   

 

Eller hvis du hellere vil oversætte Oscar Wildes skuespil *The Importance of Being Earnest* , så er her et link:

https://www.wilde-online.info/the-importance-of-being-earnest.html

 

Yderligere læsning (Artikel fra The Guardian om udfordringerne ved at oversætte Ibsen til engelsk: https://www.theguardian.com/stage/2014/oct/29/the-master-linguist-the-problem-with-translating-ibsen