Søg efter

Styrkelse af forskellige stemmer gennem flersproget skrivning og innovativ digital uddannelse.

Projektet » Nordic Multimedia Writing LAB « styrker ældre unge og voksne med forskellig baggrund, støtter undervisere, der arbejder i multikulturelle miljøer, og fremmer flersproget skrivning gennem innovativ anvendelse af digitale undervisningsværktøjer og teknologier.

Få mere at vide om projektet
Se tilgængelige kurser

Forfatteren som filosof: At udforske sprogets grænser

Ønskeliste Del

Om kurset

Dette kursus inviterer forfattere til at nærme sig litteraturen som en form for filosofisk undersøgelse. Hvad sker der, når vi ikke kun bruger skrivning til at fortælle historier, men også til at tænke og undersøge grænserne for sprog, mening og identitet? Gennem seks sessioner vil deltagerne beskæftige sig med centrale filosofiske ideer som det absurde, stilhed, tid og selvets mangfoldighed, samtidig med at de omsætter disse begreber til kreativ praksis.

Hvert modul kombinerer en kortfattet introduktion til teori med praktiske øvelser, der skubber sproget ud over dets velkendte grænser: at skabe fragmenter og paradokser, at skrive med fravær og stilhed, at bøje tiden i fortællingen og at eksperimentere med stemmer og alter egoer. Til sidst vil deltagerne have produceret en portefølje af eksperimentelle tekster, der afspejler både intellektuel undersøgelse og kunstnerisk innovation: skrivning, der ikke kun udtrykker, men også skubber til grænserne for selve sproget.

 

Vis mere

Kursets indhold

At skrive er at tænke
Dette kursus inviterer dig til at betragte skrivning som en filosofisk handling. Filosofi er ikke forbeholdt universitetsprofessorer eller akademiske filosoffer. Faktisk filosoferer vi hver eneste dag. Vi filosoferer, hver gang vi standser op for at undre os over, hvorfor tingene er, som de er. Når du går glip af en bus og tænker: »Måske skete det af en grund«, eller når du ligger vågen og spørger dig selv: »Lever jeg det liv, jeg ønsker?«, så beskæftiger du dig allerede med filosofi. Hver gang du stiller spørgsmålstegn ved retfærdighed, mening, kærlighed eller tid – selv i de allermindste øjeblikke – gør du det, som filosoffer og forfattere altid har gjort: du forsøger at give eksistensen mening med de redskaber, du har til rådighed: ord, tanker og symboler.

Det absurde
Når vi taler om det absurde, henviser vi til en meget gammel spænding: kløften mellem vores trang til orden og mening og verdens tendens til at modstå disse krav. Mennesker ønsker forklaringer, mønstre og logik. Men virkeligheden byder os ofte på modsætninger, forvirring og tavshed. Litteraturen har altid fundet styrke heri. Forfattere vender sig mod det absurde ikke kun for at beskrive tilværelsens mærkelighed, men også for at skabe ud fra den. Ved at bøje eller bryde logikken afslører de noget dybere om, hvad det vil sige at være i live. Det absurde bliver et kreativt redskab: en måde at ryste op, at desorientere og, i den desorientering, at åbne op for nye muligheder.

Stilhed som nærvær
Har du lagt mærke til, at nogle af dine bedste ideer opstår i øjeblikke af stilhed? Når du tager afstand fra din dagligdag og lader sindet hvile, skaber du plads til, at nye tanker kan dukke op. Eller tænk på en lidenskabelig samtale: Ideer støder sammen, følelserne blusser op, og så, når alt er sagt, indtræder der en fredfyldt stilhed. Den stilhed sletter ikke udvekslingen; den fuldender den. Det er det øjeblik, hvor meningen sætter sig i kroppen. Stilhed er altså ikke et tomrum, man skal flygte fra, men et rum, man kan bebo. Den kan blive et redskab i vores skrivning, både som en oplevelse, der former vores opfattelse af verden, og som en tilstedeværelse i vores tekster. En velplaceret pause, en ufuldendt sætning, en linje, der falder i stilhed: disse kan tale højere end hele afsnit.

Forfatteren som filosof
Engang troede menneskene, at tiden bevægede sig i en jævn, konstant retning. Man mente, at et minut for dig var det samme som et minut for et rumvæsen, der bevægede sig med ufattelige hastigheder. Urets tikken markerede rytmen i vores dage, det uforanderlige mål for tilværelsen. Men både forfattere og videnskabsfolk begyndte at stille spørgsmålstegn ved tidens natur. Snart indså de, at det var langt mindre ligetil, end det så ud til. Einstein afslørede, at tiden er relativ: den bøjer sig og strækker sig i takt med observatørens bevægelse. Marcel Proust kunne inden for et enkelt øjeblik reflektere over et helt liv. Det ved vi intuitivt. Når man står i kø, kan tiden synes at gå i sneglefart. En aften fyldt med latter forløber på et øjeblik. Tiden er tilsyneladende ikke fastlåst: den udvider sig og trækker sig sammen i takt med følelser, opmærksomhed og erindringer. For forfatteren er tiden en legeplads. Du kan bøje den, bryde den, sætte den i bero. Du kan få et sekund til at føles evigt eller få et årti til at forsvinde mellem to sætninger. I denne session vil vi udforske, hvordan tiden er blevet forestillet af forfattere og tænkere, og hvordan du kan udnytte dens elasticitet til at forme dine egne verdener.